At sende mails fra en hjemmeside burde være simpelt. Det er det reelt også, men der er risiko for, at vores mails ender i SPAM, på trods af en 100% korrekt opsat mailserver. Derfor kan det være en god idé at sende emails, der skal komme fra hjemmesiden, via virksomhedens normale email-udbyder. Det reducerer risikoen, specielt ved webshops er denne løsning anbefalelsesværdig.
Den bedste løsning er at sende mails fra en helt almindelig mailboks på virksomhedens normale mailserver. For at installere dette, kræver det en mailboks, f.eks. webshop@eksempel.dk, og en SMTP-server. Dette kan erhverves fra enhver mailudbyder.
F.eks. Sendgrid eller lignende virksomheder tilbyder betalte løsninger for afsendelse af mails fra webshops. Dette er også en udmærket løsning, der sikrer, at mails kommer frem til modtageren.
Denne løsning er gratis for alle kunder på InCloud platformen, og den fungerer formentlig også perfekt. Problemet med løsningen er, at selvom vores server er 100% korrekt konfigureret, betyder det ikke, at modtagerens er det, og derfor kan der stadig være enkelte mails, der ender i SPAM. Disse kunder har formentlig problemer med øvrige mails, der også ender i SPAM, men det virker stadig uprofessionelt, at vores gør det.
Virkmail er et WordPress plugin fra InCloud, der tilbyder nul konfiguration for at sende mails. Denne løsning er perfekt til sider, der ikke er webshops, men på professionelle shops, bør en af ovenstående løsninger benyttes i stedet.
Uanset hvilken løsning du vælger, installerer og konfigurerer vi den for dig. Som udgangspunkt er Virkmail aktiv på alle sider, og på webshops spørger vi ind til ønsket løsning.