Google Page Speed tager fejl...

Google PageSpeed er skrammel

Google PageSpeed tests er blevet et af de mest populære værktøjer til måling af websidehastigheder. Denne service har givet webudviklere, webmastere og online virksomheder en hurtig og nem måde at måle deres websidehastigheder på. Desværre er Google Pagespeed tests i bedste fald upålidelige.

Google PageSpeed tests er udført fra en server, der er placeret i USA, og som kører på en neddroslet mobil CPU. Dette betyder, at resultaterne ikke reflekterer den hastighed, som en bruger i EU vil opleve, når de besøger en webside. I de fleste tilfælde er resultaterne meget lavere end den reelle hastighed.

Derudover er det vigtigt at bemærke, at Google PageSpeed tests kun tager højde for et begrænset antal variabler. Det betyder, at selvom testen viser, at en webside er hurtig, kan den stadig være langsom, hvis der er andre variabler, som ikke tages i betragtning.

Den korrekte måde at måle en sides performance

Der er kun en korrekt måde at måle en sides performance. Det er via Google Search Console. De data der vises her angående Core Web Vitals, er taget fra sidens rigtige brugere. Det er samtidig disse data Google ligger til grund, for udregning af sidens kvalitet i forhold til SEO.

Alternativer til Google PageSpeed

Hvis du ønsker at udføre en test på en sides performance, er der alternativer.

  1. Benyt Lighthouse test fra Chrome browserens inspector tool. Indbygget i alle browsere er samme test som Google PageSpeed udfører, her kan du blot køre den fra din egen computer.
  2. Benyt GTMetrix.com. Herfra kan du også lave samme test, men hvis du logger ind, kan du vælge at køre testen fra server i London. Disse to metoder eliminerer forsinkelsen til USA.

Speedtest er ikke en facit liste

Det er meget vigtigt at forstå at resultatet af en Speedtest ikke er en facitliste. Det handler ikke nødvendigvis om at han 100 point i alle måleområder. Dette synes at være en kollektiv misforståelse fra næsten hele branchen. Går man efter 100 point, vil man i mange tilfælde have ødelagt siden, mere end man har fikset den.

WordPress er ikke lavet til at score 100 point

Når man vælger at benytte WordPress, vælger man samtidig fleksibilitet, drift stabilitet, billig udvikling/vedligeholdelse over website hastighed ( specielt i forhold til tests ). Jeg har 2-3 opgaver om ugen, der alle har samme karakteristika. En hjemmeside eller webshop er gået ned, og eneste jeg skal gøre for at fikse dem, er at fjerne diverse optimeringer indført af webudviklerne ( ofte på grund af at deres kunder har presset dem, til at få 100 point i en ligegyldig test ). Det er ren idioti, og bunder i den grundlæggende misforståelse beskrevet ovenfor.

Konklusion på håndtering af optimering?

Benyt Google Search Console til at give dig resultatet af din sides performance. Ingen andre kilder er valide. Benyt diverse tests til at fortælle dig, hvad der eventuelt kan forbedres på din side. Vær opmærksom på at du ved valget af WordPress, går på kompromis med sidens performance. Hvis det er vigtigt for dig at din side score 100 point i tests, skal du formentlig ikke benytte WordPress. ( med få undtagelser )