Forestil dig en verden, hvor AI er så avanceret, at det ikke kun skriver din linkedin-artikel, men også leverer den perfekte kop kaffe til dig, mens du sidder og nyder din nye karriere som professionel tilskuer. Velkommen til den forunderlige verden af kunstig intelligens, hvor teknologien befinder sig et sted mellem 'wow' og 'skal jeg begynde at bekymre mig om min jobsikkerhed?'.
I denne og en række kommende artikler vil jeg tage dig med på en rejse gennem AI's hurtigt udviklende tilstand - en verden fyldt med digitale hjælpere, der fungerer som både vores usynlige assistenter og vores uopnåelige konkurrenter på arbejdsmarkedet. Så lad os sammen grine (eller græde lidt) over, hvad AI har at byde på, og hvordan det kan ændre vores liv ( måske ) til det bedre, men med sikkerhed vil ændre det.
For at jeg for eftertiden ikke skal skamme mig over ikke at have advaret verden, vil artiklerne blive skrevet som udviklingen sker. Ikke noget med bagklogskab, stjålne tekster og lånte pointer. Det er mine erfaringer og mine holdninger der kommer til udtrykke.
Du kan forvente direkte rapportering, mens en udvikling på højde med opdagelsen af ild, overgangen til landbrugssamfund og industrialiseringen finder sted lige for næsen af os alle, og kun de færreste kan begribe omfanget og konsekvensen af.
Og skulle du sidde tilbage og tænke - så slemt kan det da ikke være - så lover jeg dig for at du tager fejl! Bare læs artikel 3-4 når jeg får dem skrevet, så tror jeg du kommer på andre tanker :)
Selv om det kan lyde som om at du går ind til en dystopisk fremstilling af et uundgåeligt forfald af den menneskelige civilisation, skrevet af en introvert depressiv computernørd, vil jeg garantere dig for at det ikke er min intention. Men fremtiden er usikker, og kun få forstår konsekvensen af hvad der sker lige nu. Følger du med, bliver du en af dem...